Abonnementsbetingelser

Aftalens vilkår

Når du køber et medlemskab, så indgår du en aftale med Crossfit 9900 ApS, CVR-nummer 44763788, Ellehammervej 13, 9900 Frederikshavn – også kaldet CrossFit 9900.


Du skal være over 18 år for at kunne oprette et medlemskab. Hvis du er under 18 år, skal CrossFit 9900 have dine forældres eller værges samtykke.


Sådan fungerer dit medlemskab

Hvis du har valgt et månedsabonnement, starter det fra købsdatoen, og indtil det opsiges. Hvis du har købt et klippekort, har du et år til at bruge dine klip – derefter udløber det. Medmindre andet er angivet, er medlemskab løbende.


For at kunne booke skal du have adgang til en tablet eller smartphone. Den opkrævede pris omfatter alene brug af tjenesten og ingen andre udgifter, du måtte blive påført ved brug af tjenesterne, herunder eksempelvis udgifter til internetforbrug.


Ansvar

Al træning sker på eget ansvar. Som medlem af CrossFit 9900 er man selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse. CrossFit 9900 tager ikke ansvar for personskader som følge af ulykke i centeret. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.


Sociale medier

Når du køber et medlemskab, samtykker du til, at billeder og videoer af dig må bruges på CrossFit 9900's sociale medier og hjemmeside. Såfremt du ikke ønsker dette, skal du kontakte CrossFit 9900 hurtigst muligt, hvorefter medierne vil slettes. 


Afbud og bøder ved manglende fremmøde
I tilfælde af afbud til holdtræning, skal dette foretages via booking senest 2 timer før holdstart. Ved for sent afbud eller udeblivelse er det ikke muligt at få den afmeldte lektion godtgjort. Bøde for manglende fremmøde er på 25 kroner. 


Værdigenstande
Værdigenstande skal medbringes i selve undervisningslokalet, idet CrossFit 9900 ikke garanterer for tab pga. tyveri eller tingskade.


Priser

Når du køber et medlemskab, vil prisen fremstå tydeligt under bestillingsprocessen. Du accepterer at betale den pris, der er angivet på bestillingstidspunktet.


Betaling

Hvis du vælger at betale dit abonnement med kreditkort, accepterer du samtidig, at CrossFit 9900 ApS automatisk kan trække penge på dit kreditkort, hver gang abonnementet fornyes. Trækket på dit kreditkort kan ske op til 3 uger før, dit abonnement fornyes. Betalingen vil fremgå af kontooversigten i din bank. Du har selv ansvaret for at opdatere dine betalingsoplysninger, hvis dit kreditkort bliver spærret eller udløber.


Fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde dit køb af abonnement i 14 dage. Ønsker du at fortryde, skal du underrette os om, at du har fortrudt aftalen. Fortrydelsesretten er overholdt, hvis du sender din meddelelse om fortrydelse, inden fortrydelsesfristen er udløbet. Anmodning om fortrydelse af dine køb skal meddeles via mail til kontakt@crossfit9900.dk. Du kan kun bruge din fortrydelsesret, hvis du endnu ikke har taget dit abonnement i brug. I praksis betyder dette, at du ikke har booket en træning. Tilbagebetalingen vil ske uden unødig forsinkelse og uden uden tillæg af gebyrer. 


Opsigelse

Du kan med en måneds varsel opsige dit abonnement ved at skrive en mail til kontakt@crossfit9900.dk. Såfremt du er midt i en introduktionsperiode, der inkluderer et tilbud, vil opsigelsen ske ved ophør af introduktionsperioden. Ved opsigelse af dit abonnement modtager du en e-mail, som bekræfter opsigelsen. Når du opsiger dit abonnementet, annullerer du kun fremtidige betalinger.


Ændring af dine oplysninger

Det er dit eget ansvar at oplyse adresseændringer, da vi ikke automatisk får besked herom. Du skal informere os om ændringen senest 14 dage før, at den træder i kraft.


Ændringer i vilkår og priser

Prisændringer vil blive varslet individuelt via e-mail.


Rettigheder

Du accepterer, at indhold kun er til din egen personlige brug, samt at du ingen rettigheder har til kommercielt brug, salg, videresalg, eksemplarfremstilling, offentlig tilgængeliggørelse, distribution, promovering af indhold eller anden form for videredistribution af indholdet. Du forstår og anerkender, at rettighedshaver til tjenestens indhold kan gøre sin ret gældende – herunder nedlægge forbud og kræve erstatning for eventuelle krænkelser – direkte overfor dig. Købelovens regler finder anvendelse for aftaleforholdet.


Behandling af personoplysninger

Personoplysninger behandles fortroligt og lagres under sikre forhold i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du har til enhver tid ret til indsigt i og til at berigtige dine oplysninger ved at kontakte CrossFit 9900 ApS. Oplysningerne anvendes til at administrere dit abonnement, bestillinger, betalinger og evt. deltagelse i konkurrencer samt til information og markedsføring via telefon, post, e-mail og sms, i det omfang lovgivningen giver mulighed for det.


Klager

Har du klager over dit medlemskab, bedes du kontakte:

CrossFit 9900 ApS

Ellehammervej 13

9900 Frederikshavn

Tlf.: 26395333

CVR-nummer 44763788